MODERNE SMØRREBRØD I TOPKLASSEN

Selma er et af tidens bedste og mest interessante smørrebrødssteder. Det skyldes kokken Magnus Pettersson, som er et godt eksempel på smørrebrødets udvikling i de senere år, hvor stadig flere kokke er gået ind på smørrebrødsjomfruernes territorium og har løftet niveauet til nye højder.

SÅDAN BLIVER DIN ANTISOCIALE MAKREL I TOMAT TIL GOURMET SMØRREBRØD

Han burde arresteres for antisocial opførsel, men alligevel ligner det mere et kunstværk, han har gang i. Kokken Magnus Pettersson er ved at lave makrel i tomat, men uden dåse og dåsemadsånde. Magnus, som driver smørrebrødsrestauranten Selma i West Market på Vesterbro, er født og opvokset i Sverige, men han er udmærket klar over, hvad makrel i tomat betyder for danskerne.